Den følelsesorienterede fortælling

Alle fortællinger rummer følelser, der skaber mulighed for identifikation med de skitserede personer og med fortælleren selv. Den følelsesorienterede fortælling sætter særligt fokus på pædagogens følelser i forbindelse med oplevelser i arbejdet, og dens formål er at forløse, reflektere over og bearbejde disse følelser. Det er en vigtig del af det psykiske arbejdsmiljø i institutionen, at der er rum til at fortælle om følelsesmæssige belastninger i forbindelse med arbejdet. Den følelsesorienterede fortælling kan med sine identifikationsmuligheder være med til at skabe følelsesmæssigt fællesskab og solidaritet i personalegruppen.

 

Den følelsesorienterede fortælling fortælles naturligvis i et fortroligt rum og bør derfor være omgærdet af en tilsvarende etik. I en mere anonymiseret, skriftlig form kan den dokumentere vanskelige problemstillinger i pædagogisk arbejde og understrege behovet for, at arbejdspladsen etablerer støttende foranstaltninger f.eks. supervision.

 

I Pædagogiske praksisfortællinger kan du læse mere om den følelsesorienterede fortællings psykologiske virkemidler. Du kan også læse om dens betydning for pædagoger, der udsættes for vold og trusler i arbejdet.

 

I Kommunikationskultur kan du læse mere om betydningen af at være lyttende i forhold til mennesker, der oplever følelsesmæssige belastninger eller kriser, samt værdien af at sætte ord på sådanne oplevelser. Gennem bogens øvelser kan du endvidere opøve dine kompetencer i forhold til at lytte og være opmærksom på, hvilke gensvar du vælger at give.