Nøglefortællinger

Nøglefortællingers særlige karakteristika er deres essenskvaliteter, det vil sige, at de peger på kvaliteter, der er essentielle for den menneskelige tilværelse, de åbner for det gode liv, eller med andre ord, de peger på, hvad der er livskvalitet. Essenskvaliteter kan f.eks. være tillid, selvværd, mening, tryghed eller håb (for en uddybning af begrebet essenskvalitet, se Jan Brødslev Olsens kapitel i Pædagogiske praksisfortællinger). Nøglefortællinger illusterer dermed centrale pædagogiske værdier, der er væsentlige at styre efter (eller pejlemærker, som Jan Jaap Rothuizen kalder dem i samme bog), og deres pointe indeholder budskabet om, hvorfor de er vigtige og væsentlige.

 

Nøglefortællinger er endvidere handlingsanvisende, de har fokus på, det der virker og er derfor sammen med succesfortællingen et vigtigt kulturskabende element (for en uddybning af en sådan kulturforståelse se evt. Individ, institution og samfund, pædagogiske perspektiver, eller Den pædagogiske kultur), hvor sådanne fortællinger kan videregives til nye medlemmer samt fungere som illustration og dokumentation af institutionens pædagogik i forhold til dens omverden.

 

Nøglefortællinger adskiller sig fra succesfortællingen ved ikke at have fokus på pædagogens målrettede, metodiske indsats - den er af mere generel karakter. Den adskiller sig også fra solskinshistorien ved ikke at have dennes lidt tilfældige præg: der er ledt efter den, måske er den endda nøje konstrueret og udvalgt ud fra et væld af erfaringer.