Opbygning og virkemidler

En fortælling skal rumme særlige karakteristika, før der er tale om en fortælling frem for en beskrivelse eller iagttagelse. En praksisfortælling skal både handle om pædagogisk praksis OG være en fortælling, dvs. at den også er æstetisk i sit udtryk. Praksisfortællingen er dermed en særlig sproglig genre, der har nogle overordnede karakteristika og videre kan inddeles i forskellige fortællingstyper med forskellige udtryk og virkemidler.

 

Som andre fortællinger indeholder praksisfortællingen særlige strukturelle elementer:

 

  1. Indleder/anslag
  2. Orientering
  3. Handlingssekvens
  4. Evaluering/afslutter/pointe

 

Indlederen introducerer fortællingens hovedemne og skal vække tilhørerens interesse. Man skal vide, at der nu skal fortælles, og hvad man skal høre noget om. Det betyder, at tilhøreren allerede her begynder at danne sig forestillinger om en mulig pointe. Der skabes en forventning, og der udstikkes en kurs. Fortællingen handler altid OM noget, den har et fokus.

introducerer fortællingens hovedemne og skal vække tilhørerens interesse. Man skal vide, at der nu skal fortælles, og hvad man skal høre noget om. Det betyder, at tilhøreren allerede her begynder at danne sig forestillinger om en mulig pointe. Der skabes en forventning, og der udstikkes en kurs. Fortællingen handler altid OM noget, den har et fokus.

 

I orienteringen gives den nødvendige baggrundsviden, der gør, at man kan forstå fortællingen. Man må høre lidt om hvem, hvad, hvor og hvorfor, for at kunne danne sig et billede af situationen. Ikke for få informationer, ikke for mange, men lige tilpas.

 

I handlingssekvensen foregår selve handlingen, her gengives, hvad der skete i den situation, man fortæller om.

 

I evalueringen og afslutningen afrundes fortællingen, og pointen afsløres. Her tydeliggøres meningen med, at fortællingen er blevet fortalt.

 

Fortællingen skal desuden vække en grad af spænding, forventning, glæde, sorg eller undren, som må være stigende gennem fortællingen for til sidst at udløses i pointen. Denne spændingsgrad er meget tydelig i praksisfortællingstypen brølere.

 

I bogen Pædagogiske Praksisfortællinger uddybes fortællingens opbygning med eksempler. Under fortællingstyper kan du læse mere om de specifikke virkemidler, de forskellige typer indeholder.