Fortællingen fortæller også om dig

Praksisfortællinger er personlige, i modsat fald er der ikke tale om en fortælling, men de fortælles i et professionelt regi. Du bør være opmærksom på, at praksisfortællingen fortæller mindst lige så meget om dig selv som om dem, du fortæller om. Det betyder også, at du må gøre dig overvejelser om, hvem du ønsker at fortælle til, hvilken udtryksform og fortællingstype du vælger, og hvad din fortælling kan komme til at betyde for dig.

 

Nogle fortællinger fortælles naturligvis og heldigvis helt spontant. Men når du befinder dig i en professionel sammenhæng, har du en særlig forpligtelse til at være opmærksom på din kommunikation. Du befinder dig i et spændingsfelt mellem det private, det personlige og det professionelle. Måske foretrækker du at holde nogle fortællinger for dig selv, mens du udvælger og tilrettelægger andre under hensyn til din viden om modtageren. Nogle fortællinger har det bedst med flygtigheden, andre fortjener den systematisering, refleksion og bearbejdning, der ligger i at blive skrevet ned. Nogle fortællinger har det bedst i en lukket kreds, andre fortjener en større udbredelse. Fortællinger er kommunikation, og kommunikation er udvælgelse. Denne forståelse uddybes i bogen Kommunikationskultur – Samtaler i pædagogisk arbejde.