Tavshedspligt og det eksemplariske princip

Som ansat og studerende har du tavshedspligt. Du må ikke viderebringe fortrolige oplysninger. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at fortællingen er så tilpas anonymiseret, at du overholder lovgivningen, hvis du ønsker at fortælle uden for institutionens rammer f.eks. i skriftlig form. Vær opmærksom på, hvor mange og hvilke oplysninger du giver, vælg andre navne og almengør institutionstypen.

 

En anden etisk rettesnor er, at fortællingen skal være eksemplarisk, hvis den skal kunne bruges uden for det institutionelle fællesskab. Dvs. at den skal omhandle forhold, der er af mere generel pædagogisk og samfundsmæssig interesse, selvom den naturligvis ikke kan være gældende for alle. Den kan f.eks. illustrere en situation, der vil være vanskelig for mange studerende; et problem, som mange vil nikke genkendende til (den problemorienterede fortælling), eller illustrere en situation, hvor noget er lykkedes pga. en særlig målrettet indsats, altså en såkaldt succesfortælling.

 

Praksisfortællingen skal kunne skabe identifikation med personerne i fortællingen, men skal også rumme mulighed for, at man kan skifte perspektiv: Hvordan mon fortællingen ville se ud fra den andens synsvinkel? En praksisfortælling, der rummer stemplende elementer (vanefortællinger), bør aldrig stå alene, men ledsages af spørgsmål, undren og måske en kontrastfortælling.