Brølere

Da Jesper selv skulle gå hjem

 

På fritidshjemmet, hvor jeg arbejder, har vi to drenge, der hedder Jesper: Jesper K. og Jesper P. De er i den alder, hvor man begynder at øve sig i selv at gå hjem på et aftalt tidspunkt. De har begge snakket meget om dette, og specielt Jesper K. ved jeg har plaget forældrene om det. Jesper P. har allerede prøvet det et par gange. Så en dag ringer telefonen, det er Jespers mor, der spørger, om jeg vil sende ham hjem. Der er larm i baggrunden, og jeg er måske lidt stresset, men jeg er slet ikke i tvivl om, at det var Jesper K.’s mor, jeg snakkede med. Jesper har altså fået lov til at prøve selv nu. Jesper bliver meget glad og stolt, da jeg fortæller ham det, og det strejfer mig slet ikke, at det er mærkeligt, at han ikke er forberedt. Så Jesper tager tøj på, tager skoletasken på ryggen og trasker hjemad. En halv time senere vender Jesper tilbage, der var ingen hjemme, og lige i samme øjeblik har jeg en bekymret Jespers mor i telefonen: Er Jesper på vej? Jeg er ved at besvime, da det går op for mig, at jeg har begået en brøler og sendt det forkerte barn hjem. Mødrene tog det heldigvis pænt, men sikke galt, det kunne have gået!