Nøglefortællinger

Bedsteforældredag

Maja sidder på skødet af morfar i sofaen henne i læsekrogen. Sammen er de ved at gennemgå stuens bogsamling. Maja fortæller ivrigt morfar om, hvad alle bøgerne handler om og giver sin vurdering af, hvor god hver enkelt bog er. Morfar følger nøje med. Her er mange bøger, han ikke har hørt om, og han nyder at blive undervist af den kyndige Maja. En ny verden åbner sig for morfar.

 

Hjemme hos Morfar er der også en hylde med bøger, som Maja nyder at læse med morfar igen og igen. Dem fortæller Maja pædagogen om den næste dag, da de sidder sammen i læsekrogen. Pædagogen tænker på, hvordan bedsteforældredagen er med til at skabe sammenhæng i Majas liv, og at båndet mellem morfar og Maja på denne måde også styrkes, til glæde for alle parter.