Succesfortællinger

Nedenstående fortælling er d. 14-03-07 hentet på www.herluftrolle.dk/praksisfortellinger der er hjemmeside for Børnehuset Herluf Trollesgade i Århus. På siden findes en række succesfortællinger, der alle ledsages af en analyse, der afspejler de pædagogiske overvejelser, pædagogen har om situationens muligheder og egne handlinger.

 

En fortælling om en kreativ aktivitet, hvor et barn overvinder sin usikkerhed ved hjælp af pædagogens indlevelse og den rette timing

 

For at give børnene nogle sanselige oplevelser gør jeg klar ved langbordet på legepladsen, så børnene får mulighed for at eksperimentere med kartoffelmel blandet med vand. Denne forunderlige masse, der næsten bliver levende, når klumpen kommer i hånden og langsomt siiiiver som "slime" ned mellem fingrene, betager både børnene og os voksne. Jeg har lagt vores farverige voksduge på bordet, og da kartoffelmelsmassen er blevet tilsat pink frugtfarve, ser det hele meget indbydende og farvestrålende ud. Det varer heller ikke mange minutter, før en hel del børn bliver tiltrukket og begynder at udforske og eksperimentere med denne "levende" masse. Indimellem lyder der vilde glædesudbrud, når massen overrasker – andre er lidt mere forsigtige og iagttager nysgerrigt hele sceneriet, inden de vover at sætte fingrene i den mærkelige pink klat.

 

En dreng (2 år) kommer med sin mor i hånden og kigger på. Efter lidt tid spørger jeg, om han vil være med til at lege med kartoffelmelet, men han ryster på hovedet og træder samtidigt et par skridt baglæns. Hans mor forsøger endnu en gang, men han fastholder sit nej og vender om og løber væk fra bordet. Han får hjælp af en anden voksen til at sige farvel til sin mor og går i gang med at lege med en go-cart.

 

Lidt senere nærmer han sig dog bordet, står stille – halvt skjult bag en busk og kigger nysgerrigt på de andre børns leg med kartoffelmelet. Jeg er opmærksom på ham, iagttager hans interesse, men giver ham tid til at stå og kigge. Efterhånden er der kun få børn tilbage ved bordet, og jeg går hen til ham og rækker min hånd ud mod ham. "Kom – jeg vil gerne vise dig noget", siger jeg. Han tager min fremstrakte hånd og følger med – helt henne ved bordet trækker han sig lidt tilbage, så jeg sætter mig og løfter ham op på skødet. Jeg tager en klump af kartoffelmelsmassen op i hænderne og lader den fugtige masse sive ned mellem mine fingre. Han synes, det ser sjovt ud, og vi griner sammen over dette forunderlige, der sker. Jeg gentager det, og lidt efter lidt er han klar til at prøve selv, og nu er han også klar til at sidde selv ved bordet og lege med. Han har herefter en dejlig oplevelse med dette mærkelige fænomen, hvor han giver sig god tid til at trykke, klaske, mærke og forme massen. Samtidig iagttager og aflurer han de andre børn omkring bordet f.eks., hvordan de samler massen til en klump på bordet, når den flyder ud.